Familien Krongaard Stampe på tur

Efter 13.000 kilometer rundt i Australien nåede vi tilbage til Sydney. Sidste stop på vejen var den lille by Kiama, der en kendt for sine ’blowholes’. Nogle huller i klipperne ud til vandet, hvor havvandet ind imellem står op gennem i en helt op til 60 meter høj stråle – altså når vinden er i sydøst og månen er fuld osv. Vi så vel en ca. 20 meter høj stråle, men det var nu stadig smukt og imponerende.

Kiama blev også vores sidste nat i camperen. Efter 66 dage på godt og vel seks kvadratmeter, blev camperen skiftet ud med et hotelværelse på Marriot. Et godt bytte skulle man tro – men det var faktisk meget mærkeligt at ’flytte’ ud af camperen igen. Lidt ligesom at flytte fra sit hus eller lejlighed – alt det kendte er pludselig væk.

Til gengæld var det et glædeligt gensyn med Sydney. Denne gang fyldt med mennesker, men stadig lige så charmerende som altid. Efter at have tjekket ind gik aftenens udflugt til Chinatown. Her sad vi udenfor og fik Peking and, forårsruller og masser af stemning.

Næste formiddag, da vi havde afleveret camperen endnu bedre brugt end før (kilometertælleren havde rundet en halv million kilometer undervejs), mødtes vi med Tinas mor og Søren i Darling Harbour, efter de havde været en tur i akvariet (og i over en times kø) med Rasmus. Det blev til en god frokost i solen, inden vi begav os ned mod havnen.

Tinas mor, Søren og Bo tog ind for at se operahuset indefra, men da Tina havde set det før, og Rasmus ikke lige var i humør til en times rundtur, tog de i stedet hjem på hotellet for at slappe lidt af. Om aftenen havde vi besluttet os for at udnytte, at Tinas mor og Søren boede på et hotel med en tagterrasse på 45. etage. Herfra var der udsigt over det meste af centrum – og den nød vi til fulde over en gang god sushi og endnu bedre rødvin (gemt helt tilbage fra Hunter Valley).

Dagen efter stod på Wildlife World (Rasmus havde fået overtalt mormor til at købe en dobbelt billet, da de stod i kø til akvariet og så reklamer for Australiens største krokodille, som lige var ankommet til Wildlife World – og den var da godt nok også stor). Søren fik langt om længe set alle de australske dyr – kænguru, koala og diverse giftige slanger – mens vi andre mest af alt bare var træt af skrigende unger.

Ude igen stod den på shopping i en gade fyldt med ’friluftsbutikker’, hvor der var udsalg (ikke dårligt) og frokost på en nærliggende pub. Rasmus havde brugt sine sidste julegavepenge fra mormor og Søren, men da vi andre jo lige havde shoppet, mente han da bestemt, at han også skulle have noget, så han fik lokket en Harry Potter film ud af mor, hvorefter det blev til en eftermiddag med hygge på hotellet.

Aftenens udflugt gik til The Rocks, hvor vi ud over fantastisk mad også lige fik mulighed for at kigge over til operahuset, som vi jo skulle se fyrværkeriet over næste aften – nytårsaften. Et som altid smukt syn, og man bliver jo helt stolt af at være dansker (i øvrigt bliver der næsten talt mere om Utzon – i meget rosende vendinger – end om selve operahuset, når man er på rundtur derinde). Inden nåede vi lige en drink på vores hotelværelse – Tinas mor og Søren havde såmænd også været på indkøb i Hunter Valley.

Nytårsaftensdag sov vi alle længe, inden vi tog en tur til nok en af verdens flotteste zoos, Sydneys Taronga Zoo. Man tager færgen over til Sydneys nordside, hvorefter en kabelbane (som dog var i stykker, så i dette tilfælde en bus), tager en op til toppen af klippesiden. Og så går man ellers ned gennem zoo hele tiden med udsigten ind over Sydney havn med broen og operahuset som baggrund for alle dyrene. Desværre var det ret diset, så udsigten var noget sløret.

Til gengæld var det clearet op til om aftenen, så alt var klar til en fantastisk nytårsaften med udsigt til fyrværkeri over operahuset og Sydney Harbour Bridge. Desværre var der lige ’parkeret’ to kæmpe både lige ud for restauranten, så udsynet til operahuset fra vores bord var ret så blokeret. Tjenere og vagter forsikrede os dog flere gange om, at bådene nok skulle flytte sig inden fyrværkeriet, men der blev vi godt nok taget ved næsen. Bådene rykkede sig ikke ud af stedet.

Nå, men maden var fantastisk, vinen af mærket ad libitum, og der var stemning på havnen som vist ikke ret mange andre steder i verden nytårsaften (det hjælper på det, at der er 25 grader og ikke frostvejr). Og hvis man gik lige lidt udenfor restaurant området, så havde man faktisk fin udsigt – ja bedøm selv.

Vi skød nytåret ind med et brag og var først hjemme kl. 2.30 efter at have gået hele byen igennem og skålet ’godt nytår’ til alle – der var bare fest over det hele – og Rasmus var i topform (efter at have taget en to timers power nat i sin klapvogn fra 18.30-20.30 – godt vi havde gemt denne til netop nytårsaften, selvom han altså ER vokset ud af den nu). Det er forhåbentligt ikke sidste gang, vi oplever en nytårsaften i Sydney!