Familien Krongaard Stampe på tur

Med morfar og besse på besøg, gjorde det ikke så meget for Rasmus, da han anden gange skulle sige farvel til sine venner. Så dagen efter kørte vi videre mod syd fra Adelaide ad kystvejen mod Melbourne.

Strækningen var ikke videre spændende, førend vi ud på eftermiddagen i byen Kingston S.E. stødte på en af Australiens mærkværdige opfindelser – kæmpe udgaver af dyr eller frugter – denne gang i form af den gigantiske hummer Larry, som desværre er ved at være lidt slidt (det samme må ejerne af fiskerestauranten og butikken være, for den var lukket og ville først åbne i det nye år med nye ejere).

Så vi måtte videre til byen Robe for at finde en fiskehandler. Her var der dog også både friske hummer (de lå skam i kæmpe bassiner i et lager, som samtidig var butikken) og konge rejer, så Bo lavede endnu en fantastisk middag til os med det, der efterhånden må betegnes som hans specialitet: Seafood Barbie.

Næste dag nøjedes vi med en kort tur til Mt. Gambier – en by for foden af den udslukte vulkan af samme navn. Vulkanen har efterladt tre store søer, hvoraf den ene hver sommer – uden nogen ved hvorfor – skifter fra almindelig grågrøn farve til en helt klar blå. Campingpladsen lå lige ovenfor de tre søer, så man bare kunne gå hen og nyde synet, når man havde lyst. Og den var fyldt med grønne arealer og træer, rigtig naturskøn og dejligt afslappende, så vi nød eftermiddagen i solen, mens Rasmus var fuldt optaget på den kæmpe hoppepude.

Næste dag bød på endnu en naturskøn oplevelse – Australiens berømte Great Ocean Road. Efter frokost og proviantering i Warnambool kørte vi ud på den smukke kyststrækning, som byder på så mange fantastiske klippeformationer, at man kan blive helt træt til sidst (måske også på grund af de mange fluer – og japanske turister – især ved The Twelve Apostles).

Første stop var Bay of Islands, efterfulgt af London Bridge, The Arch og til sidst altså The Twelve Apostles, hvor vi fik nok af fluer og turister for en dag. Derefter gik turen ad en meget snoet vej gennem skoven, inden vi igen kom ud til kysten (The Shipwreck Coast) og frem til vores campingplads ved Wye River (lidt spild at betale 600 kroner for to pladser, når man først kommer frem lidt i seks om aftenen). Bo og Besse stod for pasta med kødsovs, mens Rasmus endnu engang fik brændt noget energi af på hoppepuden.

Dagen efter nåede vi så frem til turens andenstørste by, Melbourne. Ligesom i så mange andre storbyer ligger campingpladserne et godt stykke uden for byen, så vi satte os alle fem ind i den ene camper og kørte ind til byen. Efter at have kigget lidt rundt i centrum faldt valget på en italiensk restaurant – desværre viste det sig, at de ikke havde licens til at servere alkohol. Tinas far og stedmor så noget lange ud i ansigterne, da det gik op for dem, at de måtte drikke et glas cola i stedet for vin til deres aftensmad!

Vi turde ikke satse på at finde en parkeringsplads en hverdag, så dagen efter tog vi bussen ind til centrum. Første stop var Victoria markets, hvor vi fik købt et par julegaver. Herefter tog vi sporvognen til området lige syd for floden, hvor vi spiste lækker frokost (inklusiv vin) på en restaurant ud til floden. Herefter to vi op i den sydlige halvkugles højeste beboelsesbygning (vi synes godt nok, vi har hørt det før), Eureka, og nød (ok nød er nu så meget sagt, når man som Tina og hendes far lider af højdeskræk, når de ikke har deres ballonkurv under sig) udsigten over hele byen.

De sidste julegaver skulle købes, så Rasmus tog med morfar og besse hjem til campingpladsen, mens vi andre gik på indkøb. Gaverne til morfar og besse gik fint, men det var ikke til at opspore en legetøjsbutik i Melbourne. Vi endte med at give op og tage tilbage til campingpladsen. Her kunne de heldigvis fortælle os om et nærliggende stort shoppingcenter, så efter aftensmaden drønede vi af sted og fandt en Toys’r’us (sammen med tusindvis af gavehungrende australiere. Så blev det alligevel også jul for Rasmus her Down Under.