Familien Krongaard Stampe på tur

Med gaverne ombord vendte vi snuderne på de to campere mod syd og kørte ud af Melbourne. Næste stop var Phillip island, der er berømt for sin daglige pingvin-parade. Et optrin, hvor lige under 1.000 pingviner hver aften kommer op af vandet for at gå i land – foran øjnene på tre gange så mange tilskuere. Sidst Tina var her – for 15 år siden – var tingene en hel del mere naturlige og med langt færre tilskuere (og ikke et kæmpe center med souvenir-shop, café mv.), men attraktionen var blevet en smule ødelagt af sin egen succes og var nu så overrendt, at det næsten ikke var til at holde ud.

Så var det en del hyggeligere at spise fish’n’chips til frokost i byen og hjemmelavet risengrød til aftensmad på campingpladsen (det var jo lillejuleaften – også selvom det var 30 grader varmt), og her fik vi såmænd besøg af en vild kænguru, der også lige ville sige glædelig jul.

Næste morgen pakkede vi vores ting ind i bilen – og fik en hel anden slags husdyr med i købet: myrer. De var kravlet ind i vores kufferter og Rasmus’ klapvogn hen over natten og kravlede nu rundt i hele camperen. Ikke den bedste start på juleaften. Undervejs til Lakes Entrance, hvor vi havde planlagt at holde juleaften, stoppede vi for at proviantere, men vi var lige ved at opgive at holde en ’rigtig’ australsk jul, da det tilsyneladende ikke var til at opdrive friske rejer og hummer nogen steder.

Efter fire timer nåede vi dog frem til Lakes Entrance, og her var både fiskerestaurant og fiskehandler, så både frokosten og julemiddagen var reddet. Bo gik i ’køkkenet’ straks efter ankomsten til campingpladsen, mens morfar tog en morfar og besse, Rasmus og Tina lavede julepynt til camperen.

Det regnede hele eftermiddagen og aftenen, men intet skulle spolere juleglæden, så vi pyntede op med julepynt, julegaver og juleservietter inde i den store camper og nød en god vin fra Barossa Valley til fantastiske rejer og hummer. Og selvfølgelig var der ris a’lamande til dessert. Hyggeligere bliver det ikke.

Rasmus var spændt som ethvert fem-årigt barn, men han klarede sig fint gennem eftermiddagen og hovedretten, hvorefter en enkelt gave (en Ben 10 DVD) kunne klare resten af aftenen. Han sang sågar med på alle julesangene, inden vi sluttede af med at løbe rundt om camperen i regnvejr og skråle ’nu er det jul igen’. Australierne må have undret sig noget.

Julegaverne blev delt ud af Rasmus, og der var glæde over hele linjen (Rasmus fik alt det Ben 10, han kunne ønske sig, og så måtte vi sende en masse af ’det gamle’ legetøj med hjem igen), da det næste morgen var tid til at sige farvel til morfar og besse igen. De skulle tilbage mod Melbourne for at flyve hjem til Danmark, mens vi skulle videre mod Sydney for at mødes med Tinas mor og Søren.

Den plan var dog lige ved at falde til jorden, da benzinmÃ¥leren efter et par timers kørsel var et godt stykke under den nederste streg. Det var nemlig 1. Juledag – og det er altsÃ¥ den store helligdag i Australien. Alt – læs: ALT – var simpelthen lukket. Vi kørte gennem et par byer, som var helt døde, før vi endelig kom til en, hvor der var en café Ã¥ben. Tina løb ind og forespurgte, om der var noget Ã¥bent overhovedet. Den venlige dame ved kassen svarede: Der er en tank pÃ¥ den anden side af floden, som skulle være lukket for tyve minutter siden – men vi hørte for lidt siden, at han ikke var kommet hjem endnu. Hvis du ikke nÃ¥r ham, sÃ¥ har du store problemer!

Så gik det ellers over stok og sten til tanken. Ejeren var i færd med at tanke benzin på sin egen bil, da vi ankom. ’Sorry, mate. Jeg har lukket ned. Jeg skal også hjem til min familie og holde jul,’ lød det fra manden venligt men bestemt. Tina måtte ned på sine grædende knæ og tale om sin mor, der var kommet hele vejen fra Danmark, og nu måtte holde jul alene. Så forbarmede han sig – og vi fik lov at tanke fra den tank, han var i gang med. Og så kunne turen ellers fortsætte til Batemans Bay, hvor endnu en familie sammenkomst ventede.

Denne gang i form af en 1. juledag middag med god mad, god vin og familie. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre jul.