Familien Krongaard Stampe på tur

Efter vores fantastiske seks dage i Byron Bay, kørte vi mod nord for at besøge Bos Moster Annas svigerinde Lene, som flyttede til Australien som ung pige og aldrig er kommet hjem igen.

Lene og hendes mand bor i et dejligt hus i Burleigh Waters, og det var utroligt hyggeligt at snakke med dem over en frokost. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Lene i sin tid valgte at blive i Australien – Bo er også allerede blevet omvendt og drømmer om at flytte hertil (noget Tina har gjort længe).

Da vi kørte videre i bilen nogle dage siden, kom Bo op med en plan: Vi skal bare overtale din far, Anette, mor og Søren til at flytte herned – din far og Anette kan bo i Hunter Valley og evt. dyrke lidt vin og sælge lidt god ost fra deres gård (de har tidligere drømt om at flytte på en gård, når de blev pensioneret), mens din mor og Søren selvfølgelig skal åbne et værtshus i Byron Bay – sådan et rigtigt hyggeligt lille et med quiz- og jazz-aftener (som Tinas mor i dag driver på Østerbro). Så bor vi i Sydney, men tager på ferier og forlængede weekender i Hunter Valley og Byron Bay. Planen er klar – så når de alle kommer herned til december, så skal der alle de gode argumenter på bordet!

Efter Burleigh Waters blev det til et par dage i Surfers Paradise. Selvom de mange skyskrabere ny skygger for hele stranden kl. 3 om eftermiddagen, så er Surfers stadig et fascinerende sted med skøn, lang sandstrand, surfbutikker, masser af restauranter og masser af liv. Rasmus fik sine drømme udlevet i Movie World, hvor han både fik hilst på Batman og Lynet (og fik sin skræk for forlystelser forstærket, da vi gik ind i Scooby Doos hus og blev sat op i endnu en rutschebane, som kørte baglæns nedad i mørke – noget han i forvejen var rædselsslagen for efter en tur med Nemo i Disneyland Paris i foråret – det er altså strengt med de der forlystelser inde i en kæmpe bygning, så man ikke aner, hvad man går ind til). Vi andre nøjedes med at drømme på liggestolene i poolen eller i det store nybyggede shoppingcenter ved siden af casinoet.

Søndag var det så tid til at køre ind i en ny stat – Queensland – mod storbyen Brisbane. Kl. 9 om morgenen ankom nemlig fem af vores venner Søren, Linda, Pia, Glenn og Glenns 11-årige datter Amalie (som Rasmus er helt betaget af – ikke kun fordi hun har Lego Indiana Jones spillet på Nintendo) hjemme fra det kolde Danmark, og vi stod klar med australsk flag i lufthavnen. De følgende to dage brugte vi i Brisbane – med god hjælp fra Lindas tidligere sprogskole kammerat Jason, som bor i byen – vi fik super bøffer på en lokal pub, så ud over hele byen og helt ud til vandet fra byens udsigtspunkt, sejlede med flodbåd eller badede på byens kunstige strand ved floden, og spiste thai i Chinatown (kineserne hår åbenbart endnu ikke gjort deres indtog i Brisbane ).

Med walkie-talkierne klar i hver vores bil (genial tanke af Søren og Linda, som havde taget dem med hjemmefra) kørte vi herefter mod nord mod verdens største sandø, Fraser island. Undervejs blev det til et stop i Australia zoo – hvor afdøde Steve Irwin stadig lever – i hvert fald på stedets mange plakater og hos personalet, som i øvrigt et par dage efter skulle fejre Steve Irwin dag og derfor opfordrede alle til at gå i kaki-farvet den dag. Den oprindelige del af zoo’et, der primært består af krokodiller (han var jo kendt som krokodille-jægeren) er efterhånden lidt slidt, men den nye ’Asien’-del med elefanter og tigere er utroligt flot lavet. Og så er det selvfølgelig altid et hit, når man kan få lov til at fodre kænguruer og ae koaler – som da også de fem nyankomne skulle prøve.

Vi ankom til Hervey Bay – udgangspunkt for alle ture til Fraser island – og nåede blot at pakke ud og spise middag på havnen, inden det var sengetid – chaufførerne skulle nemlig op tidligt næste morgen til en ’bil-briefing’ kl. 6.