9/5-10 Tivolitur
I går var vi i Tivoli for første gang – det er helt sikkert ikke sidste. Som i kan se på billedet var veteranbilerne et stort hit – det samme var bådene og karrusellen. Lars viste sig som en rigtig mand og tog en tur i Dæmonen – han skulle ikke stå tilbage for småbørn og kvinder i pensionsalderen !!!
Da vi kom hjem fik Emilia lidt at spise og drikke.
14/2-10 Fastelavn
Nu er vi jo blevet børnefamilie, så nu sku vi til fastalavn! Emilia var klædt ud som nisse
Hun fik spist sig sin første men sikkert ikke sidste mundfuld sne! Og fætter Lucas blev vist både kattekonge og dronning…
23/1-10
Som I kan se træner Emilia flittigt i selv at spise med ske. Og det er bare ren lykke at få lov til at sidde med sin egen skål græsk yougurt og sin egen ske! Kan-selv-vil-selv alderen, som hun syntes meget tidligt at være gået ind i, fortsætter i bedste velgående…
28/12-09
Emilia har arvet sine forældres glæde for bøger og er allerede en rigtig læsehest – hvis altså at bladre voldsomt i bøger og evt. rive sider ud for derefter at spise dem kan kategoriseres som værende en læsehest…
10/12-09
Emilia elsker at se Teletubbies – især er gensynsglæden med sol-babyen altid meget stor!
23/9-09
I dag havde Emilia besøg af sin veninde Olivia – Vibekes dejlige datter, som er præcis en måned ældre end Emilia. De to har set hinanden jævnligt fra de ikke var mere end et par uger gamle. De er bare så nuttede sammen og det er så sjovt at se hvordan de udvilkler sig i forhold til at interagere med hinanden
2/8-09 Emilias fest
Så fik Emilia endelig sin fest – søndag den 2/8 sådan ca. et halvt år efter havde vi omsider overskud nok til at få fejret det mest fantastiske der er sket i vores liv – nemlig at lille Emilia er kommet til verdenen!
Det blev fejret med brunch på Hestkøbgård sammen med den nærmeste familie, og det var rigtig rigtig hyggeligt! Festens midtpunkt nød i hvertfald al opmærksomheden, selvom hun måtte nøjes med hjemmebragt majsgrød og ikke fik lov til at smage den dejlige mad
Efter maden kunne hun så åbne alle sine fine pakker med hjælp fra farmor – selvom det mest spændende godt nok var gavebåndet! (En tendens vi synes at genkende fra andre småfolk på hendes størrelse)
13/7-09 Besøg af mormor og hendes baby
I dag kunne Emilia nyde lidt hygge på græsplænen sammen med sin mormor og hendes lille nye baby – den 10 uger gamle hundehvalp Alice. Ren sommer-idyl!
21/6-09 Med på en kigger!
Vi har læst et eller andet sted at ved fire måneders alderen begynder babyer at kunne se meget mere skarpt og kunne se ting der er længere væk, og der ser ud til at være noget om snakken! Emilia er helt vild med at kigge sig omkring og alt er bare spændende! Hun elsker at være med i haven og kigge på blomster og træer – ja hun elsker at kigge på hva som helst, så det kan også være god babyunderholdning at kigge på, når mor og far får sig en kop kaffe i de fine kaffekrus med mønster
Omverdenen er i det hele taget så spændende at det der med at sove ikke er så nemt længere (det har det nu sådan set aldrig været!) Men nu er det for alvor svært, for det er så meget mere interessant at være vågen! Det har været ved at give hendes stakkels forældrer grå hår i hovedet, at hun ikke sover mere end 2-4 timer i løbet af dagen og det i lurer af ca en halv time af gangen, men nu har vi besluttet os for at det er OK, så vi tager det ikke så tungt længere – Emilia har åbenbart ikke behov for mere søvn i øjeblikket. At forældrerne så godt kunne sove lidt mere, ja det er en hel anden snak….
6/6-09 Legetøj
Emilia er nået til en alder nu, hvor legetøj for alvor begynder at blive interessant. Hun har stor glæde af sine bamser og dukker – og hun elsker at ligge i sin kravlegård og undersøge (helst med munden) alt hva hun kan komme i nærheden af. Det er rigtig underholdende at følge hende og sjovt at tænke på, at alt hva hun oplever giver hende nye erfaringer og ny “viden” af en ellers anden slags
27/5-09 Hej – hva er du for en?!?
15/5-09 Ah – tv-hygge
Far og datter har fundet en fælles interesse – fjernsynskiggeri!
Emilia er dejligt ukritisk at se tv sammen med, hun er lige så opslugt af en fodboldkamp som af ældgamle genudsendelser af tv-serien “Venner”. 
8/5-09 Til bonzaiudstilling
Her er Emilia med sin mormor til bonzaiudstilling – en fin udstilling hvor den stolte mormor både kunne vise sit yngste barnebarn frem og bryste sig af at vinde den flotte titel “Årets bonzai”! Tillykke med det!
8/5-09 12 uger gammel
1. april – Emilia ligner en der lige har fyret en god aprilsnar af……
28/3-09 6 uger gammel
Hold da op hvor tiden flyver – nu er Emilia allerede 6 uger gammel!
Hun kan mer og mer og elsker at sidde hos mor og far og hyggepludre eller lege på den store bold…
30/3-09
5/3-09 3 uger gammel
I dag er Emilia 3 uger og den lille ny familie er så småt ved at ha fundet en rytme og genvundet lidt overskud – så derfor ku vi endelig lægge et par nye billeder ud!
Sundhedsplejersken var her i dag og ku konstatere at lille pigen stortrives og har det skønt! Hun tar flot flot på og er allerede oppe på 3700 gram. Og sundhedsplejersken kunne også konstatere – og vi citerer: “Hun er et udsædvanligt kvikt barn” – se det var sød musik i forældrernes øre
27/2-09 Klar til køretur
12/2-09 HEJ VERDEN !
Torsdag den 12/2 kom vores skønne datter Emilia omsider til verdenen. Og hun sørgede for at holde spændingskurven til det sidste, så det var et par meget lykkelige og lettede forældrer, der kunne tage imod hende efter en drøj men vellykket fødsel - sund og rask og helt perfekt som hun er!
Lørdag den 14/2 blev vi udskrevet og kunne om aftenen vende hjem til os selv og begynde vores nye liv sammen som den lille nybagte familie vi er. Lidt angstprovokerende at forlade de trygge rammer på hospitalet, men også rart at komme hjem til sine vante omgivelser. Første nat er gået fint og i det hele taget er livet pt fuldstændigt vidunderligt – vi er begge to sprængfyldte af lykke-delfiner
Emila beder os hilse og sige at hun glæder sig til at møde alle jer dejlige mennesker, som hun har hørt så meget om de sidste mange måneder inde i mors mave.
18/1-09
At skulle have en baby er lidt af et udstyrsstykke – der hører godt nok meget ekstraudstyr til sådan en lille størrelse!
Men vi er ved at være igennem de fleste forberedelser: Der er forberedt pudsleplads, lavet et børneværelse, vasket tøj og indkøbt bleer mv. Også vuggen er blevet hængt op og dens bærekapasitet behørigt og passende kontroleret ved hjælp af et par kasser champagne! Så nu er vi klar til at den lille snart skal flytte ud af maven og ind i vores hjem
Denne side har følgende undersider.
























