Bech in space

Noah er på jagt efter en sportsgren der passer ham. Han er nu 5 år og har lyst til at prøve kræfter af med andet end leg i haven og på værelset.

Noah plejer at spille en del fodbold med farfar så jeg tog ham derfor med til sandkassefodbold i lørdags.

Det var et kæmpe hit. Han var helt høj og kunne næsten ikke stoppe med at fortælle om hvor godt det havde været. Han mener i hvert fald selv at han er klar til U6 holdet. Det prøver vi så i morgen og håber at han bliver ligeså glad for det som han var i lørdags.

Noahs gode ven fra børnehaven har snakket lidt om at han godt kunne tænke sig at gå til karate. Det mente Noah så også at han godt ville. Jeg tog ham derfor i dag med til en karate træningstime for børn på 5 år.

Ligeså meget som fodbold var et hit i lørdags, ligeså lidt var karate et hit i dag. Efter en halv times kiggen på de udøvende karate børn og trænere var det nok for Noah. Han kiggede op på mig og spurgte om ikke snart vi kunne køre – “Det er kedeligt”

Jeg måtte give ham ret. De to unge trænere var ikke specielt gode til at få børnene med sig og generelt skete der bare ikke nok. Bestemt ikke nok til at kunne fange Noah.

Da vi kørte hjem fra karate kom det så fra Noah “Karate er ikke noget for mig, jeg er mere til fodbold” – Mere klart kan det vist ikke komme fra en 5 årig så vi køre til U6 fodbold i morgen eftermiddag.