Bech in space

Emilie startede kort før efterårsferien med at ligge sig syg. Hun havde fået skarlagensfeber og lå syg det meste af efterårsferien. Da hun så småt var ved at være rask igen så gik Noah hen og fik ondt i halsen med feber til følge. Rikke havde åbenbart fået så meget sympati med børnene at hun også lagde sig syg med en god gang ondt i halsen.

Jeg havde knap nok nået at få armene i vejret for at fejre at jeg for en gang skyld ikke var blevet smittet af Rikke og børnene da jeg også gik ned med ondt i halsen. Efter et par dage i sengen gik mit ondt i halsen væk men jeg begyndte derimod at få nogle ubeskrivelige smerter i højre side af maven.

Jeg gik til min læge som ikke kunne afvise at det var en blindtarmsbetændelse men jeg blev sendt hjem igen og skulle selvfølgelig søge vagtlæge hvis det blev værre. Dagen efter var smerten så voldsom at jeg blev kørt ud på sygehuset hvor jeg blev lagt til observation for blindtarmsbetændelse.

På sygehuset fik jeg virkelig et indtryk af hvor meget der er skåret på sundhedsvæsenet i de seneste år. Sygeplejersker og læger var rigtig søde ved mig men de nærmest løb frem og tilbage for at kunne følge med. Der skal vist snart andre boller på suppen hvis vi skal undgå total nedslidning af sygehusene inkl. personalet.

Nå men tilbage til min mulige blindtarmsbetændelse. Det viste sig at det ikke var en blindtarmsbetændelse jeg havde redet mig men det var derimod nyresten. Jeg fik udleveret nogle smertestillende og skulle så se om stenene passerede af sig selv. Heldigvis for mig gik det hele i sig selv efter få dage med smertestillende medicin.

Nu er vi alle raske igen og efter hvad du kan læse så bør det bestemt ikke være vores familie der står for skud lige med det samme hvis altså der skal være lidt retfærdighed til.