Bech in space

Som overskriften antyder så er jeg en af de mange forældre der er meget utilfreds med den nye og meget diskuterede tvungen madordning i børnehaverne.

Jeg har altid smurt, hvad jeg mener er, en varieret madpakke. Vi er ikke fanatiske men forsøger at købe så meget økologisk som muligt. Dette plejer børnenes madpakke at bære præg af. Derudover har vi altid givet børnene lidt grønt med så der kunne snuppes en gulerod eller lign. inden frokost.

Staten har nu sørget for at mit barn får vakuumpakket pålæg fra Hamburg, pålægchokolade og pølsehorn.

Nu lyder det som om det hele er usundt. Det er det langt fra. Forleden fik de kartoffelsuppe. Det kunne Noah så godt nok ikke li. Han fik så et par boller da de ikke havde et alternativ til de børn der ikke lige kunne li kartoffelsuppe.

Min knægt var før denne madordning vant til at få 4 halve samt grønt med i sin madpakke. Som nogle kvikke hovedet så nok kan regne ud så er et par boller ikke nok til at mætte en snart 6 årig dreng.

Heldigvis for os så er Noah ikke kræsen så han vil forhåbentlig de fleste dage kunne blive mæt af denne ordning. Men for en sikkerhedsskyld så smører jeg hver dag en madpakke til ham som han kan tage hvis ikke han synes børnehavens mad kan friste.

Det er sørme godt gået med denne ordning. Jeg skal give omkring 25kr pr. dag og så føler jeg tilmed at jeg er nødt til at give min dreng sin egen madpakke med for at være sikker på at han får mad nok.

Kan kun sige - Det er en OMMER !!!

Noah er på jagt efter en sportsgren der passer ham. Han er nu 5 år og har lyst til at prøve kræfter af med andet end leg i haven og på værelset.

Noah plejer at spille en del fodbold med farfar så jeg tog ham derfor med til sandkassefodbold i lørdags.

Det var et kæmpe hit. Han var helt høj og kunne næsten ikke stoppe med at fortælle om hvor godt det havde været. Han mener i hvert fald selv at han er klar til U6 holdet. Det prøver vi så i morgen og håber at han bliver ligeså glad for det som han var i lørdags.

Noahs gode ven fra børnehaven har snakket lidt om at han godt kunne tænke sig at gå til karate. Det mente Noah så også at han godt ville. Jeg tog ham derfor i dag med til en karate træningstime for børn på 5 år.

Ligeså meget som fodbold var et hit i lørdags, ligeså lidt var karate et hit i dag. Efter en halv times kiggen på de udøvende karate børn og trænere var det nok for Noah. Han kiggede op på mig og spurgte om ikke snart vi kunne køre - “Det er kedeligt”

Jeg måtte give ham ret. De to unge trænere var ikke specielt gode til at få børnene med sig og generelt skete der bare ikke nok. Bestemt ikke nok til at kunne fange Noah.

Da vi kørte hjem fra karate kom det så fra Noah “Karate er ikke noget for mig, jeg er mere til fodbold” - Mere klart kan det vist ikke komme fra en 5 årig så vi køre til U6 fodbold i morgen eftermiddag.